Albatrossen Albert Trods er ikke begejstret for at skulle ind på ARKEN. Han går kun med, fordi hans ven Rud vil se, hvad det er for et sted. Er det et hus eller et skib? Albert kan ikke lide at være alene, så han går med Rud på opdagelse, men pludselig er Rud væk…
En billedbog med opgaver
Albert og ARKEN er en finurlig fortælling om en forsigtig albatros, som kommer på sit livs prøvelse, da han selv skal finde rundt i ARKENs mærkelige arkitektur. Historien er krydret med opgaver, som på forskellig vis peger på arkitekturens grundelementer: lys, linjer, materialer, former, farver, akustik, planer og perspektiv.
Albert og ARKEN har en legende og oplevelsesorienteret tilgang til arkitektur, hvor børn og voksne sammen kan gå på opdagelse i billederne, læse historien og løse opgaverne i den rækkefølge, som det passer dem.
Albert og ARKEN henvender sig til børn i alderen 4-7 år. Bogen kan købes i ARKENs butik for 25 kr.