Udstillinger

AKTUELLE UDSTILLINGER

 


DE VILDE 80'ERE

I starten af 1980erne brød en hel generation af kunstnere igennem på den danske kunstscene ganske enkelt ved at male malerier. Med dem blev maleriet igen ”hot”. ARKENs udstilling DE VILDE 80’ERE sammenstiller de bedste af kunstnernes værker fra den vilde periode i 1980erne. Samtidig tegner udstillingen et portræt af kunstnerne og af miljøet omkring dem.



Kunstnerne var med deres anti-autoritære og fandenivoldske optræden med til at tegne tidsånden i 1980erne, hvor punk-bevægelsen satte sit præg. Kunstnerisk set var perioden præget af udveksling mellem de forskellige kunstarter – musik, digtoplæsning og performance var fx ved flere lejligheder ingredienser ved udstillingsåbninger. Udstillingen DE VILDE 80’ERE inddrager arkivmateriale fra tiden – fotografier, film og lyd danner klangbund for kunstnernes malerier og medvirker til at genskabe 1980erne som historisk moment.




UTOPIA - KATHARINA GROSSE 

Den anden kunstner i ARKENs UTOPIA udstillingsrække er Katharina Grosse. Hun har skabt en installation til ARKENs Kunstakse. Farvestrålende skyer af maling, et 200 m3 stort jordbjerg og 12 m høje buede kæmpemalerier fylder hele Kunstaksen og skaber et altomsluttende tredimensionelt maleri.

 

Malerstrøgene flyder over gulvet og væggene og får de arkitektoniske flader til at flyde sammen. Det får hele rummet til at ændre form. Rummet skaber et nyt mulighedsrum. Et utopisk ikke-sted der inspirerer os til at tænke udover det eksisterende - mod en anden og bedre verden. 

                                                                                                                                                                                                                        
UTOPIA-udstillingerne ledsages af en række debataftener og aktiviteter for børn og unge, hvor forestillingen om det gode liv sættes til debat.

  
ARKENs samling

Vi viser ARKENs samling som permanent udstilling. ARKENs samling rummer værker af de helt store, internationale stjerner på kunstscenen. Mere end 300 værker udgør museets egen samling af dansk, nordisk og international samtidskunst. 

ARKENS SAMLING viser nogle af de bedste. Se f. eks. nyerhvervelsen Your negotiable panorama (2006) - en kæmpe stor installation af Olafur Eliasson. Som noget enestående i Danmark præsenterer ARKEN også et særligt rum med værker af den engelske kunstner Damien Hirst.

 

 

AKTUEL UDSTILLING
AKTUEL UDSTILLING  »

DE VILDE 80’ERE viser de vilde og voldsomme værker, der i 80'erne bragede igennem på den danske kunstscene


AKTUEL UDSTILLING
AKTUEL UDSTILLING  »

ARKENs anden UTOPIA-kunstner Katharina Grosse har indtaget Kunstaksen med spraypistoler og flere tons jord


AKTUEL UDSTILLING
AKTUEL UDSTILLING  »

Oplev ARKENs samling af samtidskunst. Se bl.a. det nye Olafur Eliasson-værk og den unikke Damien Hirst samling.


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Kørselsvejledning
Åbningstider
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Tirsdag-søndag: 10-17
Entrepriser
Voksne: 85 kr.
Grupper (mindst 10): 75 kr.
Pensionister: 70 kr.
Studerende: 70 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis